Frit flow i Plusbus og bybusser i Aalborg

28-08-2023

Nu bliver det lettere at tage bussen

Den 23. september indføres frit flow i Plusbussen og alle øvrige bybusser i Aalborg (linje 1-19).
Det betyder, at man fremover må stige af og på busserne af alle døre. Med frit flow kan kunderne nu nyde en mere effektive rejse og mere kundevenlig transportoplevelse.

Alle passagerer i plusbussen kan checke ind og ud på plusbusstationerne. Men det er kun muligt at checke ind i Plusbussen. Billetter kan købes i NT Billet app eller billetautomaten på plusbusstationen, det vil ikke være muligt at købe billetter i Plusbussen. I billetautomaten kan man betale med betalingskort og altså ikke med kontanter.

Frit flow vil også gælde for alle Aalborgs øvrige bybusser fra den 23. september. Passagerer kan checke ind og ud med Rejsekort ved alle døre i bussen. Hvis man ønsker at købe en kontantbillet af chaufføren, skal man dog stige ind ad fordøren. Når ind- og udstigning kan ske ad alle døre, betyder det, at chaufføren ikke længere skal tjekke billetter.

Videoguide

Plusbussen

Man kan tjekke ind og ud på plusbusstationer

Man kan ikke købe billet i plusbussen - billet købes i NT Billet app eller i billetautomaten på plusbusstationer.

Videoguide

Bybusserne i Aalborg

Man kan tjekke ind og ud ved alle døre samt på plusbusstationer.

Man kan købe en kontantbillet hos chaufføren, i NT Billet app eller i billetautomaten på plusbusstationer.

For at guide og vejlede vores kunder, så de får en god oplevelse, vil der den første uges tid efter indførelsen af frit flow være ekstra personale på gaden.