Fra søndag den 9. august

Nye køreplaner for busserne

Fra søndag 9. august er der køreplanskifte for busserne i Nordjylland. Vi anbefaler alle, at tjekke de nye afgange og ankomster på Rejseplanen. Hvis Plustur er en mulighed på rejsen, vil det også fremgå af rejseforslaget på Rejseplanen. 

Find din køreplan

Planlagte ruteændringer for busser fra 9. august 2026

Her finder du information om planlagte ændringer på den enkelte busrute. 

Flere afgange i myldretiden
Der indsættes flere afgange på linje 2 i myldretiden. Om morgenen indsættes der 2 ekstra afgange i retning mod Hospitalsbyen, mens der om eftermiddagen indsættes 4 ekstra afgange i retning mod Væddeløbsbanen.

Nye endestationer

Afgangene på linje 13 forlænges på hver anden afgang til en ny endestation på Kong Minos Vej. Busserne fra Aalborg Lufthavn og Aalborg St. kører derfor fremover til Kong Minos Vej, mens busserne fra Aabybro kører til Landlystvej. 

Om aftenen lægges afgangene mod Gug med 15 minutter, så busserne fremover afgår fra Aalborg St. på minuttallene 15 og 45.

Ny endestation

Fra 9. august kører linje 22N ikke længere til Gistrup. I stedet bliver Hospitalsbyen den nye endestation. Skal du til eller fra Gistrup, kan du fremover benytte linje 24N.
Linje 22N kommer både til at betjene Servicehuset og Hospitalsbyen med stop ved hovedindgangene.

Linje 24N forlænges til Gistrup og Aabybro

Afgangene på linje 24N forlænges til Gistrup med endestation ved Gistrup Skole.

Natten efter fredag og lørdag forlænges afgangen fra Aalborg St. kl. 00.50 til Aabybro via Vadum, Nørhalne og Biersted. Derudover indsættes en ekstra afgang fra Vadum kl. 02.35 til Aabybro, hvor der i Vadum er forbindelse med rute 971X fra Aalborg.

Rute 73 får én afgang mindre i weekenden.

Antallet af afgange reduceres fra otte til syv pr. dag, fordi rute 973X har fået flere afgange.

Udover de nævnte lokale tilpasninger, er der også mindre ændringer på en række ruter.
Det drejer sig om følgende ruter:

Brønderslev Kommune

  • Rute 212: Morgenafgangen fra Hjallerup mod Brønderslev flyttes fra kl. 6.15 til kl. 6.33. Det giver bedre mulighed for at skifte til tog mod Aalborg og Hjørring samt til rute 974X fra Dronninglund.
  • Derudover justeres afgangstiderne på telebusruterne som følge af nye mødetider på folkeskolerne.

Frederikshavn Kommune

  • Flere ruter får justerede afgangstider og mindre ændringer i ruteforløbet som følge af nye mødetider på folkeskolerne.

Hjørring Kommune

  • Flere ruter får justerede afgangstider som følge af nye mødetider på folkeskolerne.
  • Ruterne 80, 81 og 82 får nye køreplaner, så de passer bedre til togene. Derudover er der mindre justeringer på rute 87 og 813.

Læsø Kommune

  • Der er ingen ændringer. Rute 840 følger fortsat Læsøfærgens sejlplan.

Jammerbugt Kommune

  • Rute 607: Afgangen kl. 8.02 udgår.
  • Rute 609: Får tidlig hjemkørsel kl. 13.00 alle skoledage.
  • Rute 611: Får nyt ruteforløb, så flere elever kan benytte bussen.
  • Rute 625: Får en ekstra eftermiddagsafgang kl. 13.10.
  • Der kan desuden forekomme mindre justeringer af afgangstiderne.

Mariagerfjord Kommune

  • Der foretages mindre justeringer af afgangstiderne på enkelte ruter.
  • Rute 464: Morgenafgangen til Assens Skole flyttes, så den passer bedre til skolens mødetid.

Morsø Kommune

  • Flere ruter får justerede afgangstider som følge af nye mødetider på folkeskolerne.
  • Rute 704 og 706: Eftermiddagsafgangen udvides, så den betjener flere områder.
  • Rute 704: Får desuden en ekstra tirsdagsafgang.
  • Rute 709: Morgenafgangen forlænges til Landbrugsskolen.

Rebild Kommune

  • Der foretages mindre justeringer af afgangstiderne på enkelte ruter.
  • Ruterne 381-383 får eftermiddagsture, der flyttes 5 minutter.
  • Ruterne 370-372 får eftermiddagsture, der flyttes 10 minutter.
  • Rute 103: Får en ny afgang kl. 12.35 fra Nørager.

Thisted Kommune

  • Rute 327, 328 og 329: Køreplanerne ændres som følge af skoleændringer i Bedsted.
  • På de mindre skoleruter (314-317, 326-329, 330-334 og 340-342) kan der forekomme mindre justeringer. Tidlige hjemkørsler før ferier vises nu direkte i køreplanerne.
  • Rute 320: Får en ny morgentur fra Skjoldborg Kirke til Thisted.
  • Rute 322: Får en mindre ændring af den første morgentur fra Thisted.
  • Rute 311: Eftermiddagsturene justeres. EUC Bjørnevej betjenes på alle afgange, mens stoppestederne i den nordlige del af industriområdet udgår.
  • Rute 312: Første eftermiddagstur starter fremover ved Tingstrup Skole.

Vesthimmerlands Kommune

  • Rute 111: Får mindre justeringer fra 30. august. Der kommer desuden en ny køreplan senere på året.
  • Rute 68: Søndagskørslen ændres fra teletaxa til Flexbus (68F) med én søndagsafgang mellem Hobro Station og Aalestrup-Vesterbølle.
  • På skoleruterne 520-552 foretages mindre justeringer af afgangstiderne.
  • Rute 521: Ændringen, hvor Overlade ikke længere betjenes, forventes at blive rullet tilbage i løbet af august.

Afsætningsstoppestedet på John F. Kennedys Plads ved Aalborg Station vil fremover kun blive betjent af ekspresbusser fra nord. De øvrige regionalruter, som allerede har stop i Prinsensgade, vil ikke længere sætte passagerer af på John F. Kennedys Plads. Ændringen gennemføres for at forbedre trafikafviklingen omkring Aalborg Station og Busterminal.

Nyt stoppested ved Hobro Station fra 9. august.

Alle NT's busruter flytter til stoppestederne på Stationsvej ud for stationen. Stoppestedet på banepladsen udgår for de almindelige busruter, men vil fortsat blive benyttet af togbusser.

Vejarbejde i Nørager fra 30. august

Rute 57

Fra 30. august til primo november er der vejarbejde i Nørager. I perioden kører rute 57 derfor en omvej via Solhøjvej, Simested og Binderup Central i begge retninger.

Det betyder:

  • Rejsetiden bliver ca. 6 minutter længere.
  • Der opsættes midlertidige stoppesteder på Solhøjvej syd for Jernbanegade.
  • Enkelte afgange på rute 111 får også justerede afgangstider.

Se dine rejsemuligheder for perioden på Rejseplanen.

Køreplan for rute 57

Køreplan for rute 111

Kommende ruteændringer for busser fra 8. november 2026

Fra 8. november bliver en række regionalruter omlagt, så dele af dem indgår i et forbedret og udbygget net af expresbusser med nye stoppesteder og flere afgange.

Flere afgange og nye expresbusstoppesteder
Rute 951X mellem Aalborg, Aars, Farsø og Holstebro får flere afgange, især i weekenden samt tidligt om morgenen og sent om aftenen på hverdage.

Fremover kører bussen én gang i timen mellem Aalborg, Aars og Farsø alle ugens dage og to gange i timen i myldretiden på skoledage.

Derudover indsættes natbusafgange mellem Aalborg og Farsø.

Ruten får også to nye stoppesteder i Aars: Peder Stubs Vej og Vesthimmerlands Rådhus.

Lokale tilpasninger
Rute 52 tilpasses, og reduceres med afgange hverdage og weekend. 

Du kan i stedet benytte rute 951X.

Ny expresbusrute
Busserne på den nye expresbusrute 957X kommer til at køre hver time alle dage mellem Hobro, Aars, Løgstør og Fjerritslev.
Bor du i Vindblæs, Hornum, Aars, Binderup, Nørager, Stenild, Hørby eller Hobro, kan du se frem til, at din by vil blive betjent af expresbussen.

Desuden vil rejsetiden mellem Løgstør og Hobro blive reduceret med 15 minutter. 

Mellem Hobro og Aars.
Ruten nedlægges mellem Hobro og Aars. Du kan i stedet benytte rute 957X.

Mellem Aars og Løgstør 
Busserne på rute 57 vil køre i morgen- og eftermiddagsmyldretiden med én morgentur og to eftermiddagsture.

Mellem Løgstør og Fjerritslev
På hverdage vil busserne, ligesom i dag, køre mellem Løgstør og Fjerritslev i tidsrummet kl. 6.30–18.00. 

Plustur
Rejser du fra vinkestrækninger og fra Kongens Tisted, Hvorvarp, Søttrup og Skarp Salling kan du bestille en Plustur til nærmeste stoppested, og køre videre med rute 957X derfra.

Rute 111 får flere afgange
Tre afgange på rute 111, som tidligere kun kørte på skoledage, kommer fremover til at køre alle hverdage. 

Udover de nævnte lokale tilpasninger, er der også mindre ændringer på en række ruter. . Vi anbefaler alle, at tjekke de nye afgange og ankomster på Rejseplanen.dk.

Bag om ændringerne

Sammen med Region Nordjylland og de nordjyske kommuner har vi udviklet en plan, som skal tiltrække flere passagerer samt sikre en mere økonomisk bæredygtig kollektiv trafik. Vi gennemfører ændringerne i Nordjylland over tre år. Efter planen vil alle ændringer være indført inden udgangen af 2026. Se filmen og hør mere om Fremtidens Kollektive Trafik. 

 

Langt til stoppestedet?

Plustur er enten første eller sidste del af en rejse med bus eller tog. Med Plustur kan du blive kørt til stoppestedet eller stationen, hvis det ligger langt fra din adresse.

Læs mere